Bestil tid på 33 32 30 90 eller Book her

Kurv

Ingen varer i kurven.

Booking

William Kvist fortæller: Body SDS har betydet meget for min fodboldkarriere

William Kvist anbefaler Body SDS

Jeg er helt overbevist om, at Body SDS har betydet meget for min fodboldkarriere. Og jeg vil fortsat bruge det, når jeg engang ikke spiller fodbold mere… Sådan fortæller William Kvist i interview. Læs mere om, hvorfor William er begejstret for Body SDS.

Jeg er i mit livs bedste form…

William Kvist er i dag 32 år, og aldersmæssigt er det typisk i slutningen af en professionel fodboldspillers karriere. Men William føler sig i sit livs bedste form.

’Jeg har en krop, der er bedre end nogensinde før. Jeg føler mig mere i balance end nogensinde’.

’Jeg bruger Body SDS til at løsne op i min krop før kampe og gøre mig klar til kampen. Og så bruger jeg det efter kampe til at restituere. Jeg kan tydeligt mærke forskel på, om jeg får Body SDS efter eller ej. Jeg kommer simpelthen hurtigere af med stivheden, når jeg får Body SDS, og det hjælper min krop videre’.

Men det er ikke kun fysisk, at William Kvist kan mærke forskel. Han lever i en verden, hvor han bliver målt og vejet hver uge. Han står over for dagligt pres om at skulle levere gode resultater. I klubben FCK og på landsholdet – og det er et stort psykisk pres.

’Body SDS holder helt sikkert min krop kørende i selv meget stressede perioder’.

og han uddyber:

’Jeg synes, jeg kan mærke, at når man – eller jeg – er lidt lukket, stille og presset, så skaber Body SDS rum, plads og en vej, så man kan bo i sin krop igen. Følelsesmæssigt har Body SDS også stor betydning for mig’.

En højere enhed

At psykiske udfordringer, store som små, kan spænde ben for kroppen rent fysisk og omvendt er en del af Body SDS’ DNA. De fleste kender udsagn som ’bid tænderne sammen’, ’spænd ballerne’ og ’sommerfugle i maven’. Det er alt sammen følelser, der manifesterer sig fysisk og psykisk.
Den tankegang og tilgang tiltaler William Kvist.

’At Body SDS har en holistisk tilgang og ser på sammenhængen mellem det fysiske og det psykiske, det giver så meget mening. Jeg har egentlig altid tænkt, at der var en sammenhæng, og det bekræfter Body SDS mig i. Så i dag er jeg rent faktisk blevet mere kritisk over for behandlere, der ikke arbejder ud fra den tilgang og ser på sammenhængen mellem krop og sind’.