Til Forside
Alfabetisk oversigt
Sitemap
Kontakt information
Udskriftsvenlig side
 
Klik for at gå til forsiden
Klik for at gå til forsiden
Gå til online boking

Body-sds Halsnæs I/S
  Body-sds i Nordsjælland  
Hågendrupvej 6a
 3390 Hundested

Online Booking - klik her

Dansk version
English version

  
 

NYHEDSBREV FOR
BODY-SDS HALSNÆS

 

Nyhedsbrev for Body-sds Halsnæs januar 2008


Velkommen til vores første nyhedsbrev!

I det hele taget er stort set alt hvad vi foretager os pt - og hvad dette nyhedsbrev handler om 1. gang for os.
Så mere spændende kan det næsten ikke blive....

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

1) Åbningen af Body-sds Halsnæs
2) Nye træningshold i 2008
3) Planlagte kurser i 1. halvår 2008
4) Åbningsreception Lørdag den 15. marts.
5) Hvorfor en infrarød sauna???

1) Åbningen af Body-sds Halsnæs


Åbningen af en klinik i samarbejde med Body-sds, men med en selvstændig profil er en gammel drøm som vi har arbejdet os hen imod i mere end 5 år.

Fra starten har vi ønsket at skabe en ramme hvor vi kunne arbejde sammen – både professionelt, som mand og kvinde og som par. Undervejs har vi været igennem mange stadier – lige fra udviklingen af vores helt eget koncept til en ren franchise kopi af body-sds et sted i Danmark.

Rent geografisk har vi i tankerne også bevæget os rundt i det meste af landet: Lige fra Fyn til Østjylland og tilbage til midtsjælland igen for til sidst at ende på Halsnæs i Nordsjælland.

Vejen har været lang men bestemt ikke forgæves! Vi har fået finpudset vores visioner og drømme og er nu mere klar end nogensinde til at tage hul på realiseringen af dem!

Og først og fremmest glæder vi os til at skabe, bruge og dele dette rum for behandling, træning, fordybelse, selvudvikling og velvære med alle, der måtte have lyst til det fremover.

2) Nye Træningshold i 2008


Vi åbner hele 3 træningshold op i januar måned:

Hold 1) Cufei (grundtræning) tirsdage 10:00 - 12:00 i Torup forsamlingshus
Hold 2) Pafei (powertræning) onsdage 9:45 - 11:00 i Torup forsamlingshus
hold 3) Cufei tirsdage 17:30 - 19:30 på Melby skole.

Alle hold starter op i uge 2 (tirsdag den 8/1 og onsdag den 9/1).

Yderligere information om træningsformer mm. kan findes på siden her under Træning

Tilmelding:
Ring på tlf: 6168 1523 i dagtimerne eller sende os en mail - så vender vi tilbage hurtigst muligt.

OBS! Har du ikke prøvet træningen før er du velkommen til at få en gratis prøvetime.

3) Planlagte kurser i 2008

Vi har udviklet 3 helt nye kurser som vi glæder os til at afholde i det nye år:

Storebededagsfaste
- Et faste- og udrensningskursus med både træning, yoga, meditation, organmassage og akutryk.

Instruktører: Body-sds Terapeut Soneija Mannov og Psykoterpeut, fysioterapeut og yoga-instruktør Karina Helsted.

Tidspunkt: onsdag den 16. april kl. 18:00 til lørdag den 19. april kl. 15:00. Kurset er inklusiv mulighed for indkvartering.

For tilmelding og yderligere info: ring til Soneija på telefon: 6168 1523.
Du kan finde en detaljeret kursusbeskrivelse på vores hjemmeside under udrensning.

Luksusfaste
- Et faste- og udrensningskursus hvor du lægger arbejdshandskerne fra dig og bare skal modtage!
Fasten indeholder bl.a. blid og pulserende meridian- og organmassage, meditation, energiøvelser og infrarød sauna.

Terapeuter: Soneija Mannov og Nikolej Foged

Luksusfasten afholdes efter aftale – max. 4 deltagere.

Rytmisk powerudrensning
- Her skal du til gengæld yde og svede selv! 7 dages diæt efterfulgt af 3 dages benhård træning – meget af træningen vil være til musik eller med fokus på rytme og puls. Der vil dog også blive tid til at slappe af og lukke øjnene ind imellem.

Instruktør: Nikolej Foged

Tidspunkt: lørdag den 3. maj til mandag den 12. maj. Selve kurset afholdes i pinsen: 10. - 12. maj.

Du kan finde meget mere information om både Luksusfasten og Rytmisk Powerudrensning på vores hjemmeside inden længe...

Body Purity
Endelig afholder vi også både Aquateam, Aquadeam og Falles i samarbejde med Body-sds. Læs mere om disse kurser på: www.body-sds.dk.

For tilmelding og yderligere info vedrørende kurser under Body Purity kontakt Body-sds på Telefon: 3332 3090.

4) Indvielse og reception Lørdag den 15. marts!


I anledning af at vi endelig har slået dørene op til vores nye drømmeklinik vil vi gerne invitere dig/jer til en festlig indvielse af stedet!

Arrangemetet løber af stabelen lørdag den1. marts 2008 og alle er velkomne!

Program:
12:00 - 13:00 Vi holder en ceremoniel indvielse af lokalerne.
14:00 - 17:00 Herefter er der reception med lidt vådt, tørt, musik og taler.

vi håber naturligvis på at se så mange som muligt - og for at vi kan købe rigeligt ind vil vi gerne vide om du/i kommer senest 14 dage i forvejen.

Tilmelding kan ske på mail: info.ha@body-sds.dk

Vi glæder os meget til at se dig/jer!


5) Hvorfor en infrarød sauna?


Vi har valgt at bruge en infrarød sauna i vores klinik af mange grunde. Først og fremmest er den behagelig og giver et stort velvære!

Mange mennesker bryder sig ikke om at opholde sig i en normal sauna - og nogen oplever det ligefrem som smertefuldt at sidde i varmen og indånde den meget varme - og til tider fugtige luft. Også De har nu chancen for at rense deres krop ved at svede affaldsstoffer ud igennem huden.

Samtidig kan saunaen bruges som effektiv smertelindring.

Test har desuden vist at man sveder langt flere affaldsstoffer som tungmetaller, pesticidrester, ptalater og andre "miljøgifte" ud i en infrarød sauna.

Saunaen er helt tør og bliver ikke varmere end 65 grader, hvilket gør at det er muligt at sidde i saunaen meget længere end i en normal sauna. Det er derfor så også muligt at læse, høre musik, meditere eller bare ligge og slappe helt af og være i varmen og lyset, ja så at sige nyde "solen" inden man går ud i den kolde grå vinter igen.

Vi bruger også saunaen i forbindelse med behandlinger hvor folk får mulighed for at "fordøje" behandlingen og slappe helt af, inden de skal videre. Desuden får kroppen ekstra hjælp til at rense de affaldsstoffer ud som er blevet frigjort i forbindelse med behandlingen.

Sidst men ikke mindst er en infrarød sauna genial i forbindelse med faste og udrensning, da det er muligt sammenlagt at sidde i saunaen i flere timer. Derved renses utrolig mange af de affaldsstoffer ud som kroppens organer afgiver til blodet under en udrensnings-proces.

Vil du vide mere om Infrarøde Saunaer kan du læse mere på hjemmesiden HER. Her kan du downloade flere artikler om emnet – også af den mere tunge og videnskabelige slags.



Til top
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel