Til Forsiden
Alfabetisk oversigt
Sitemap
Kontakt information
Udskriftsvenlig side
 
Klik for at gå til forsiden
Klik for at gå til forsiden
Klik her for at bestille en Body-Session online
Klik her for at bestille et klippekort online
Klik her for at bestille gavekort

Body-sds
Pilestræde 59
1112 København K
Tlf. 3332 3090
info@body-sds.dk

Body-sds
Egedal 1A
2690 Karlslunde
Tlf. 3332 3090

Dansk version
English version

Ledfrigørende behandlingsteknikker


Under behandlingen kan der forekomme ledfrigørelser, som ikke kan sammenlignes med almindelige manipulationsteknikke.

Bløddelsbehandling er en helt central del i Body-sds behandlingen, der har udviklet en lang række af manuelle teknikker til blødgøring af de periartikulære strukturer, og til afbalancering af spændingsasymmetrier i bevægeapparatet. Body-sds anvender en række af indirekte funktionelle teknikker til yderligere afbalancering af overbelastede ledkomplekser. I praksis følges førstnævnte teknikker af ledfrigørende teknikker omfattende ledartikulering og ledmobilisering. Ledartikulering udføres som en generel rotation og/eller traktion over flere led indenfor enkeltleddenes fysiologiske grænse. Hos Body-sds udføres ledartikulering med langsom til middel hastighed, kort vægtarm og varierende kraft. Ledmobilisering udføres som en pumpebevægelse/tryk generelt over flere led, igen altid indenfor enkeltleddenes fysiologiske grænse.
 
Det er vigtigt at understrege at Body-sds ikke anvender manipulation eller andre indgreb, der foregår i det parafysiologiske område af leddenes bevæglighed.
 
Det kan desuden påpeges at de blide ledartikulerende og ledmobiliserende teknikker som Body-sds har udviklet, har været anvendt siden 1950, uden at der har været rapporteret alvorlige komplikationer, såsom påvirkning af vertebralis arterien, skader på nerverødder eller rygmarv, som er kendte risikofaktorer ved brug af manipulation.

Forklaring på ord:
 

Periartikulære strukturer
De vævsstrukturer der ligger omkring leddet.
 
Indirekte funktionelle teknikker
Her arbejdes der væk fra leddets restriktive barriere og væk fra den smertefulde retning.

Ledartikulering:
Articulus er latin og betyder led. Ved artikulering forstår man en ledfrigørelse uden impuls. Det er en direkte teknik, idet kraft og bevægelse primært er rette imod led/leddenes restriktive barriere, og indenfor enkeltleddenes fysiologiske grænse.
 
Ledmobilisering
Det skal bemærkes at mobilisering er et ord der bruges forskelligt i forskellige sammenhænge, når ledfrigørende teknikker beskrives. Det kan i princippet dække over en række teknikker der genskaber leddets bevæglighed. Her det vigtigt at understrege at den teknik man så beskriver, er en teknik der udføres indenfor enkeltleddenes normale bevægelighed..

Manipulation
Beskrives som en mobilisering med impuls der foregår i det parafysiologiske område af leddenes bevægelighed. Teknikken udføres altid meget specifik på et enkelt led, og med høj hastighed og lav amplitude.
 

Generelt om leddenes bevægelighed:

 
Når man beskriver ledfrigørende teknikker kan det være en hjælp kort at kigge på leddenes bevægelighed i forhold til barrierekonceptet. Vi vil prøve at introducere konceptet ved følgende eksempel:
 
Prøver du at bevæge din pegefinger max. bagover kun med fingerens egne musklers hjælp møder du fingerens fysiologiske barriere, inden for denne barriere har du fingerens aktive bevægelighed. Tager du nu fat om pegefingeren med den anden hånd og trækker fingeren bagover, stiger modstanden hurtigt, til sidst er alt elasticitet og modstand taget op fra led og væv, og der er en fast elastisk modstand, du har nu mødt den elastiske barriere, der samtidigt beskriver leddets passive bevægelighed. Efter den elastiske barriere er nået er der stadigvæk en meget lille bevægemulighed inden den anatomiske barriere mødes, denne yderligere lille bevægemulighed kaldes det parafysiologiske rum. Bevægelse ud over den anatomiske barriere vil bryde leddets integritet og medføre vævsskade.
 
Leddets normale passive og aktive bevægelser er således afgrænset af henholdsvis de elastiske og fysiologiske barriere. Er et led/ledkompleks begrænset i den normale bevægelse, siges der at være en restriktiv barriere. Det restriktive barriere er ikke nødvendigvis lokaliseret i selve leddet, men kan være i vævsstrukturerne omkring leddet.
 
 
 
 
 
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel